✆ Kontakt

Foredrag

Jeg tilbyder foredrag om medier, spin, fake news, politik og ytringsfrihed; et foredrag varer typisk 45-60 minutter efterfulgt af spørgsmål og debat. Mine foredrag tilpasses og aktualiseres til målgruppen – f.eks. højskoleelever, erhvervsledere eller seniorklubber: 

Så tal dog ordentligt!

Tonen i store dele af den offentlige debat er præget af mudderkastning; rendyrket racisme, sexistisk svineri og tankeløse trusler. Via især Facebook er det blevet nemt og hurtigt at blande sig, men måske lidt mere omtanke ville højne debatten? Med konkrete og aktuelle eksempler lægger jeg op til diskussion om ordentlighed. Om vores personlige ansvar. Og om de etablerede mediers ansvar for at trække en streg i sandet.

Læs mere

TV og radio bag facaden

Hvad foregår der, før kamera og mikrofon tændes? Hvilken betydning har billeder og lyd for prioriteringer? Og hvad taler interviewer og interviewperson om før og efter et interview?

Læs mere

Medierne og “virkeligheden”

Det er blevet almindeligt at tro på det, som føles rigtigt. Især Donald Trump har sat nye standarder i den offentlige debat, hvor seriøse medier beskyldes for at lyve, når fakta er ubekvemme. Men dermed har de klassiske nyhedsmedier en vigtigere opgave end nogensinde.

Læs mere

Mediernes magt – magten over medierne

Falske nyheder, alternative fakta og desinformation flyder i en lind strøm især på sociale medier. Samtidig er klassiske nyhedsmedier presset af internationale tech-giganter, økonomisk nedgang og politisk spin. Dermed svinder mediernes magt og rolle som samfundets vagthund ind. Og det kan ofte være svært at gennemskue, hvem der egentlig sætter dagsordenen for, hvad vi diskuterer med hinanden.

Læs mere

Ytringsfrihed – hvad er meningen?

“Je suis Charlie”… Budskabet lød igen og igen efter terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i januar 2015. En måned senere blev Danmark ramt, og vi blev mindet om de hektiske dage i begyndelsen af 2006, da Dannebrog blev brændt af, trampet på og revet itu under ”Muhammed-krisen”. Det er således blevet tindrende klart, at ytringsfrihed ikke er en selvfølge – hverken i Danmark, i andre vestlige kulturer eller i muslimske lande.

Læs mere