Undervisning

kurtstrand.dk - kontakt@kurtstrand.dk - +45 21 29 70 36

Kontorfællesskabet, Bredgade 25D, 1260 København K

Kurser og undervisning

 

I mere end 25 år har jeg undervist og tilrettelagt kurser og seminarer om interviewteknik, fortælleteknik og efterkritik. Desuden har jeg trænet radio- og tv-værter, lavet efterkritik og været konsulent på udvikling af programmer i radio og tv. Interviewteknik tager udgangspunkt i mine bøger ”Spørg bedre” og ”Interview for journalister”. Jeg tilrettelægger kurser og undervisning med en varighed fra to timer til fem dage. Desuden udbyder jeg kurser via Mediernes Efteruddannelse med mulighed for støtte fra Pressens Uddannelsesfond.

Kursus i spørgeteknik

Varighed f.eks. én dag med fokus på gode og dårlige spørgsmål, vinkling, struktur og nærvær. Kurset veksler mellem teori, konkrete eksempler, analyser og øvelser – og deltagerne får en række umiddelbart anvendelige værktøjer, som vil gøre dem til bedre interviewere.

Kursus i efterkritik

 

Kontant, kontinuerlig og konstruktiv efterkritik er svær, men kan læres. Et kursus på f.eks. én dag præsenterer enkle redskaber gennem teori og øvelser. Fokus kan varieres fra efterkritik af enkelthistorier over genrer til omfattende analyser af f.eks. hele udsendelser, websider eller aviser.

Bedre jobsamtaler:

Kursus i jobinterview

 

Bygger på de journalistiske, spørgetekniske grundbegreber - men tilrettes specifikke krav og omstændigheder i forbindelse med jobinterview.

 

Kursus i fortælleteknik

 

Varighed f.eks. én dag med teori om journalistiske grundbegreber og fortælletekniske redskaber. Kurset veksler mellem teori, konkrete eksempler analyser og øvelser – og deltagerne får viden om brug af sproglige billeder, identifikation og fascination som væsentlige formidlingsredskaber.

kurtstrand.dk © 2010 Privacy Policy . Terms Of Use